Jeg har fundet stedet, hvor vi to er uenige!
Jeg synes nemlig kun at ting er funny because they are true. Humor er spot on, når det på en sjov måde udpeger virkeligheden på en ny og frisk måde. F.eks. når politikerne udstilles, når programmer som The Daily Show dekonstruerer dem og det de gør og siger.*
Selvfølgelig er der to kategorier, hvis man tænker som mig:
Der findes en gråzone, hvor vi finder det tragikomiske. Dette er mit nedslag 1, hvor folk bliver forvirrrede. De fleste ting befinder sig et sted imellem tragisk og komisk (hvis det faktisk er sandt). Politikerjokes har et tragikomisk element, fordi de jo trods alt bestemmer over os. Når humoren handler om mig og folk som mig, er det rent "funny". Rape jokes er derimod kun sad because they are true, hvis du spørger mig. Der begås sindssyge ting mod kvinder, så det er svært at lave en joke, der ikke faktisk har fundet sted (her taler jeg om, at du kalder dine jokes unlikely to happen). Når man/du laver de jokes, synes jeg bare, med min humor, at det er sørgeligt, ikke sjovt. Kvinder bestemmer ikke over samfundet, som politikerne gør det, de er undertrykte og de voldtages hele tiden (når de da ikke bare skal deale med "normale" krænkelser**). Funny/sad kan med held opdeles efter mit førnævnte op/ned-princip (man gør ikke grin med en person, der ligger under en).
Det er sad, når det går ned - "Som man siger", kan jeg sige her og tale om
a) en mand, der ikke kan få rejsning (= over mig = funny) eller
b) en mand med en sygdom som impotens (= under = sad)
= gråzonevittighed.
Hvis vi så laver et hypotetisk eksempel og siger, at en joke bliver lavet, der omtaler noget, der aldrig sker.. Ja, jeg kan virkelig ikke se det sjove. Hvorfor så ikke også sige: "Hah, min sovepose brækkede sig, da jeg sparkede den med min lever" eller et eller andet andet sort, der ikke peger på virkeligheden, og le af det. Jeg har simpelthen ikke denne humor. Jeg ved godt, at folk griner af selv de mest tumpede ting (sort humor), men der er det nu stadig, fordi jeg tolker de gode vittigheder som spejlinger af samfundet på den ene eller anden måde. Monty Mython er sort, men det afspejler stadig virkeligheden på en ny og frisk måde.
Som svar til dette indlæg kommer vedkommende jeg debaterer med, med et såkaldt unlikely eksempel, han synes er sjovt:
Hvorfor skal voldtægt af mænd altid være sjovt? Det er måske ikke din humor, du her udviser, men den faktiske tilgang, du ville have til et nyhedsindslag, hvor dette var sket, eller hvis din mandlige ven var blevet voldtaget. Hvad hvis det var en agurk; den er hård og kan altid penetrere en mand, så der falder din påstand om, at en mand ikke kan få modvillig rejsning (det kan han i øvrigt). Sidder du og griner nu, fordi jeg nævnte en agurk? Det er det, jeg synes er forkert. Nogen du kender ville grine, hvis en af de to ting skete i virkeligheden, og der er fucking forkert. Selvom man ikke peger "nedad" med denne joke (og derfor godt "må" grine***), så fastholder man stereotype kønsroller (kvinder kan ikke skade mænd -> mænd er ikke mænd, når de bliver såret af kvinder) og det er altid usmageligt.
Jeg tror mange mennesker, når man virkelig kigger på dem, har en humor, der højest nærmer sig tankegangen: Jeg kan le af komplet fiktive scenarier. Disse mennesker tror de ler af fiktive scenarier og det er ikke det samme som, at de faktisk gør det. Og disse mennesker bliver forvirrede over jokes, der prøver at ligne den rene uvirkelighed, mens de ikke er det, og de ender med at tro, at disse jokes ikke har noget med virkeligheden at gøre. Derfor kan de ikke kende en voldtægt, den dag den finder sted "nær" dem (i familien, for dem selv, af dem selv mm).
Den påvirkning rape jokes har på mennesker er enten bevidst eller ubevidst. Det sidste er det farlige, som jeg gang på gang prøver at understrege finder sted. Hvis det ikke gjorde, kunne jeg jo være ligeglad med, hvad folk grinte af.Lignende udlægning:
At lave babyjokes og så slå en baby ihjel.
At lave voldtægtsjokes og så voldtage nogen.
Det ligner samme scenarie, ikke? Det er det ikke. Folk ved godt, når de slår et barn ihjel, men mange mennesker mener ikke, de har begået voldtægt, når de har. Deres jokes ligner nemlig ikke den situation, hvori voldtægten faktisk foregik og det kan således ikke være voldtægt. Voldtægt er nemlig noget, der foregår inden for vitsens lukkede og bizzare rum.
Det er ren tilvænning af en forkert retorik omkring, hvad voldtægt er. Måske er det ikke manden, der lavede joken, der voldtager, men manden der hørte joken, der begår voldtægt. Han hører den nemlig ikke kun fra dig, folk som dig, mænd generelt, danskere generelt. Han hører det på tv, han ser det på internettet, han læser det i bøger. Der er rape jokes overalt. Og de giver voldtægt en misrepræsentation, der skaber forvirring om, hvad det rent faktisk er; Noget der oftest foregår venner/bekendte imellem.
Sidste pointe:
Jeg snakkede lige i telefon med en veninde, der også bragte hele det med bruddet af tabuer op. Virkelig vigtigt at inddrage! Dette er mit nedslag 2, hvor folk bliver forvirrrede. Men her gælder up og down altså også. Her hedder det bare, om man er "vovet, sjov" eller "vovet, sad". Det er sad at lave rape jokes for at hæve øjenbryn på samme måde som det er sad at gå ned ad gaden iført hagekors for at hæve øjenbryn. Det er også bedst at bryde tabuer på issues, hvor bruddet af tabuet modarbejder det (negative), der er tabuiseret. Rape jokes fjerner ikke rapes (ellers ville der ikke findes voldtægtsmænd, der laver rape jokes). Hvis man er så selvisk, at man hellere vil hæve et øjenbryn end forsøge at nedbringe voldtægt, så go ahead, make my day. Jeg finder denne karakter ved dig ikke bare ikke-sjov, men direkte usmagelig.
Vh Sofie
*Hvis man nu indvender et eksempel på en rape joke i The Daily Show, Monty Python eller andre sjove programmer: Jeg synes ikke deres rape joke er sjov og jeg synes ikke, at det er et argument for, at programmet er dårligt. Desværre er verden så fucked up, at der er rape jokes OVERALT. Selv i vores semantik og "døde" metafoer, hvor vi slet ikke tænker på, at det er rape der omtales. Du laver rape jokes, jeg laver rape jokes, om vi vil det eller ej, men det er fordi samfundet generelt griner så meget af kvinder, at vi ikke længere selv kan spotte, når vi gør det. Man kan dog modarbejde dette -> Blive feminist.
**Jeg gentager fra mit forrige blogindlæg: Hvorfor skal kvinder finde sig i nogen krænkelser? Hvorfor er dette ikke svar nok på, hvor vidt vi lever i en voldtægtskultur?
**Her henviser jeg delvist til sagen, hvor en gruppe kvinder på et talkshow grinede af en mand, der havde fået skåret sin pik af. Det er "opad", men det er stadig forkert. Jeg er fuldkommen enig. Men det er stadig opad/nedad, der er grunden til, at det ville blive set mere ned på, hvis mænd lo af en massakreret kvinde. Det ville nemlig være værre, fordi kvinder generelt bliver undertrygt og misbrugt i vores samfund, mens mænd ikke gør det. Det vil sige, at kvinden ville bekræfte reglen (minde kvinder om deres underdanighed) og manden ville være et særtilfælde (minde den pågældende mand, der fik skåret pikken af, om sin underdanighed). Særtilfældet kan vi grine af, for vi har ikke noget at gøre med særtilfældet. Reglen/samfundet har vi derimod en masse at gøre med og ikke mindst ANSVAR FOR.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar